publicerad: 2015
dispaschör
dis·pasch·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er dispasch
| Singular | |
|---|---|
| en dispaschör | obestämd form |
| en dispaschörs | obestämd form genitiv |
| dispaschören | bestämd form |
| dispaschörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dispaschörer | obestämd form |
| dispaschörers | obestämd form genitiv |
| dispaschörerna | bestämd form |
| dispaschörernas | bestämd form genitiv |


