publicerad: 2015
enkelrum
enkel|rum
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • rum för en person på hotell
| Singular | |
|---|---|
| ett enkelrum | obestämd form |
| ett enkelrums | obestämd form genitiv |
| enkelrummet | bestämd form |
| enkelrummets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| enkelrum | obestämd form |
| enkelrums | obestämd form genitiv |
| enkelrummen | bestämd form |
| enkelrummens | bestämd form genitiv |


