publicerad: 2015
examensbevis
ex·am·ens|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • till bevis 2 examen
| Singular | |
|---|---|
| ett examensbevis | obestämd form |
| ett examensbevis | obestämd form genitiv |
| examensbeviset | bestämd form |
| examensbevisets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| examensbevis | obestämd form |
| examensbevis | obestämd form genitiv |
| examensbevisen | bestämd form |
| examensbevisens | bestämd form genitiv |


