publicerad: 2015
förhävelse
för·häv·else
substantiv
~n ~r förhäva
| Singular | |
|---|---|
| en förhävelse | obestämd form |
| en förhävelses | obestämd form genitiv |
| förhävelsen | bestämd form |
| förhävelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förhävelser | obestämd form |
| förhävelsers | obestämd form genitiv |
| förhävelserna | bestämd form |
| förhävelsernas | bestämd form genitiv |


