publicerad: 2015
förnöjelse
för·nöj·else
substantiv
~n ~r förnöjd
| Singular | |
|---|---|
| en förnöjelse | obestämd form |
| en förnöjelses | obestämd form genitiv |
| förnöjelsen | bestämd form |
| förnöjelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förnöjelser | obestämd form |
| förnöjelsers | obestämd form genitiv |
| förnöjelserna | bestämd form |
| förnöjelsernas | bestämd form genitiv |


