publicerad: 2015
geminering
gem·in·er·ing
substantiv
~en • ⟨språkv.⟩ geminera
| Singular | |
|---|---|
| en geminering | obestämd form |
| en geminerings | obestämd form genitiv |
| gemineringen | bestämd form |
| gemineringens | bestämd form genitiv |


