publicerad: 2015
kommendering
kom·mend·er·ing
substantiv
~en ~ar • tjänsteuppdrag av tillfällig art
| Singular | |
|---|---|
| en kommendering | obestämd form |
| en kommenderings | obestämd form genitiv |
| kommenderingen | bestämd form |
| kommenderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kommenderingar | obestämd form |
| kommenderingars | obestämd form genitiv |
| kommenderingarna | bestämd form |
| kommenderingarnas | bestämd form genitiv |


