publicerad: 2015
konfirmand
kon·firm·and
[‑an´d]
substantiv
~en ~er • pojke el. flicka som deltar i konfirmationsundervisning
| Singular | |
|---|---|
| en konfirmand | obestämd form |
| en konfirmands | obestämd form genitiv |
| konfirmanden | bestämd form |
| konfirmandens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konfirmander | obestämd form |
| konfirmanders | obestämd form genitiv |
| konfirmanderna | bestämd form |
| konfirmandernas | bestämd form genitiv |


