publicerad: 2015
kongregation
kon·greg·at·ion
substantiv
~en ~er • romersk-katolskt samfund; administrativ enhet i den påvliga kurian
| Singular | |
|---|---|
| en kongregation | obestämd form |
| en kongregations | obestämd form genitiv |
| kongregationen | bestämd form |
| kongregationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kongregationer | obestämd form |
| kongregationers | obestämd form genitiv |
| kongregationerna | bestämd form |
| kongregationernas | bestämd form genitiv |


