publicerad: 2015
kontraproposition
kontra|pro·pos·it·ion
substantiv
~en ~er • motförslag vid omröstning
| Singular | |
|---|---|
| en kontraproposition | obestämd form |
| en kontrapropositions | obestämd form genitiv |
| kontrapropositionen | bestämd form |
| kontrapropositionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kontrapropositioner | obestämd form |
| kontrapropositioners | obestämd form genitiv |
| kontrapropositionerna | bestämd form |
| kontrapropositionernas | bestämd form genitiv |


