publicerad: 2015
kontraposition
kontra|pos·it·ion
substantiv
~en ~er • ⟨filos.⟩ en slutledningstyp
| Singular | |
|---|---|
| en kontraposition | obestämd form |
| en kontrapositions | obestämd form genitiv |
| kontrapositionen | bestämd form |
| kontrapositionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kontrapositioner | obestämd form |
| kontrapositioners | obestämd form genitiv |
| kontrapositionerna | bestämd form |
| kontrapositionernas | bestämd form genitiv |


