publicerad: 2015
konviktorium
kon·vikt·ori·um
[‑o`ri‑ el. ‑o´ri‑]
substantiv
konviktoriet konviktorier • ⟨åld.⟩ matservering för studenter
| Singular | |
|---|---|
| ett konviktorium | obestämd form |
| ett konviktoriums | obestämd form genitiv |
| konviktoriet | bestämd form |
| konviktoriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konviktorier | obestämd form |
| konviktoriers | obestämd form genitiv |
| konviktorierna | bestämd form |
| konviktoriernas | bestämd form genitiv |


