publicerad: 2015
moralpredikant
mor·al|pre·dik·ant
substantiv
~en ~er • ⟨ofta nedsätt.⟩ moral 1 predikant
| Singular | |
|---|---|
| en moralpredikant | obestämd form |
| en moralpredikants | obestämd form genitiv |
| moralpredikanten | bestämd form |
| moralpredikantens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| moralpredikanter | obestämd form |
| moralpredikanters | obestämd form genitiv |
| moralpredikanterna | bestämd form |
| moralpredikanternas | bestämd form genitiv |


