publicerad: 2015
norna
norna
substantiv
~n nornor 1 en fornnordisk ödesgudinna2 en orkidé
| Singular | |
|---|---|
| en norna | obestämd form |
| en nornas | obestämd form genitiv |
| nornan | bestämd form |
| nornans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| nornor | obestämd form |
| nornors | obestämd form genitiv |
| nornorna | bestämd form |
| nornornas | bestämd form genitiv |


