publicerad: 2015
obygd
o|bygd
substantiv
~en ~er • föga bebyggd svårtillgänglig trakt; till o- 2
| Singular | |
|---|---|
| en obygd | obestämd form |
| en obygds | obestämd form genitiv |
| obygden | bestämd form |
| obygdens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| obygder | obestämd form |
| obygders | obestämd form genitiv |
| obygderna | bestämd form |
| obygdernas | bestämd form genitiv |


