publicerad: 2015
ofullständighet
o|full·ständ·ig·het
substantiv
~en ~er ofullständig
| Singular | |
|---|---|
| en ofullständighet | obestämd form |
| en ofullständighets | obestämd form genitiv |
| ofullständigheten | bestämd form |
| ofullständighetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ofullständigheter | obestämd form |
| ofullständigheters | obestämd form genitiv |
| ofullständigheterna | bestämd form |
| ofullständigheternas | bestämd form genitiv |


