publicerad: 2015
omformning
om|form·ning
substantiv
~en ~ar omforma
| Singular | |
|---|---|
| en omformning | obestämd form |
| en omformnings | obestämd form genitiv |
| omformningen | bestämd form |
| omformningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omformningar | obestämd form |
| omformningars | obestämd form genitiv |
| omformningarna | bestämd form |
| omformningarnas | bestämd form genitiv |


