publicerad: 2015
sällskapsdjur
säll·skaps|djur
substantiv
~et; pl. ~ • t.ex. hund, katt
| Singular | |
|---|---|
| ett sällskapsdjur | obestämd form |
| ett sällskapsdjurs | obestämd form genitiv |
| sällskapsdjuret | bestämd form |
| sällskapsdjurets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sällskapsdjur | obestämd form |
| sällskapsdjurs | obestämd form genitiv |
| sällskapsdjuren | bestämd form |
| sällskapsdjurens | bestämd form genitiv |


