publicerad: 2015
segregera
se·greg·era
[‑grege´ra]
verb
~de ~t • avskilja; hålla isär olika folkgrupper: en segregerad förort
| Finita former | |
|---|---|
| segregerar | presens aktiv |
| segregeras | presens passiv |
| segregerade | preteritum aktiv |
| segregerades | preteritum passiv |
| segregera | imperativ aktiv |
| Infinita former | |
| att segregera | infinitiv aktiv |
| att segregeras | infinitiv passiv |
| har/hade segregerat | supinum aktiv |
| har/hade segregerats | supinum passiv |
| Presens particip | |
| segregerande | |
| Perfekt particip | |
| en segregerad + substantiv | |
| ett segregerat + substantiv | |
| den/det/de segregerade + substantiv | |


