publicerad: 2015
sprickbildning
sprick|bild·ning
substantiv
~en ~ar 1spricka bildning 1
| Singular | |
|---|---|
| en sprickbildning | obestämd form |
| en sprickbildnings | obestämd form genitiv |
| sprickbildningen | bestämd form |
| sprickbildningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sprickbildningar | obestämd form |
| sprickbildningars | obestämd form genitiv |
| sprickbildningarna | bestämd form |
| sprickbildningarnas | bestämd form genitiv |


