publicerad: 2015
uppförandepraxis
upp·för·ande|prax·is
substantiv; best. ~ el. ~en • ofta i fråga om musik; till uppförande 2
| Singular | |
|---|---|
| en uppförandepraxis | obestämd form |
| en uppförandepraxis | obestämd form genitiv |
| uppförandepraxis (uppförandepraxisen) | bestämd form |
| uppförandepraxis (uppförandepraxisens) | bestämd form genitiv |


