publicerad: 2015
utfästelse
ut|fäst·else
substantiv
~n ~r utfästa
| Singular | |
|---|---|
| en utfästelse | obestämd form |
| en utfästelses | obestämd form genitiv |
| utfästelsen | bestämd form |
| utfästelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utfästelser | obestämd form |
| utfästelsers | obestämd form genitiv |
| utfästelserna | bestämd form |
| utfästelsernas | bestämd form genitiv |


