publicerad: 2015
förhörsledare
för·hörs|led·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑ledarna förhör 2 ledare 1
| Singular | |
|---|---|
| en förhörsledare | obestämd form |
| en förhörsledares | obestämd form genitiv |
| förhörsledaren | bestämd form |
| förhörsledarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förhörsledare | obestämd form |
| förhörsledares | obestämd form genitiv |
| förhörsledarna | bestämd form |
| förhörsledarnas | bestämd form genitiv |


