publicerad: 2015
köporder
köp|order
substantiv
~n; pl. ~ el. ‑ordrar • till order 2 köp
| Singular | |
|---|---|
| en köporder | obestämd form |
| en köporders | obestämd form genitiv |
| köpordern | bestämd form |
| köporderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| köporder (köpordrar) | obestämd form |
| köporders (köpordrars) | obestämd form genitiv |
| köporderna (köpordrarna) | bestämd form |
| köpordernas (köpordrarnas) | bestämd form genitiv |


