publicerad: 2015
konkretisering
kon·kret·is·er·ing
substantiv
~en ~ar 1konkret
| Singular | |
|---|---|
| en konkretisering | obestämd form |
| en konkretiserings | obestämd form genitiv |
| konkretiseringen | bestämd form |
| konkretiseringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konkretiseringar | obestämd form |
| konkretiseringars | obestämd form genitiv |
| konkretiseringarna | bestämd form |
| konkretiseringarnas | bestämd form genitiv |


