publicerad: 2015
krackelering
krack·el·er·ing
substantiv
~en ~ar krackelera
| Singular | |
|---|---|
| en krackelering | obestämd form |
| en krackelerings | obestämd form genitiv |
| krackeleringen | bestämd form |
| krackeleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krackeleringar | obestämd form |
| krackeleringars | obestämd form genitiv |
| krackeleringarna | bestämd form |
| krackeleringarnas | bestämd form genitiv |


