publicerad: 2015
ordensregel
ordens|regel
substantiv
~n ‑regler orden 1 1regel
| Singular | |
|---|---|
| en ordensregel | obestämd form |
| en ordensregels | obestämd form genitiv |
| ordensregeln | bestämd form |
| ordensregelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordensregler | obestämd form |
| ordensreglers | obestämd form genitiv |
| ordensreglerna | bestämd form |
| ordensreglernas | bestämd form genitiv |


