publicerad: 2015
presumtion
pre·sumt·ion
substantiv
~en ~er • till presumera
| Singular | |
|---|---|
| en presumtion | obestämd form |
| en presumtions | obestämd form genitiv |
| presumtionen | bestämd form |
| presumtionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| presumtioner | obestämd form |
| presumtioners | obestämd form genitiv |
| presumtionerna | bestämd form |
| presumtionernas | bestämd form genitiv |


