publicerad: 2015
ridderskap
ridd·er·skap
substantiv
~et • riddarvärdighet; ridderskapet och adeln hög- och lågadeln
| Singular | |
|---|---|
| ett ridderskap | obestämd form |
| ett ridderskaps | obestämd form genitiv |
| ridderskapet | bestämd form |
| ridderskapets | bestämd form genitiv |


