publicerad: 2015
reciprocitet
re·ci·proc·itet
[‑ite´t]
substantiv
~en • ömsesidighet
| Singular | |
|---|---|
| en reciprocitet | obestämd form |
| en reciprocitets | obestämd form genitiv |
| reciprociteten | bestämd form |
| reciprocitetens | bestämd form genitiv |


