publicerad: 2015
självhävdelse
själv|hävd·else
substantiv
~n själv hävdelse
| Singular | |
|---|---|
| en självhävdelse | obestämd form |
| en självhävdelses | obestämd form genitiv |
| självhävdelsen | bestämd form |
| självhävdelsens | bestämd form genitiv |


