publicerad: 2015
självhävdelsebehov
själv·hävd·else|be·hov
substantiv
~et; pl. ~ självhävdelse behov
| Singular | |
|---|---|
| ett självhävdelsebehov | obestämd form |
| ett självhävdelsebehovs | obestämd form genitiv |
| självhävdelsebehovet | bestämd form |
| självhävdelsebehovets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självhävdelsebehov | obestämd form |
| självhävdelsebehovs | obestämd form genitiv |
| självhävdelsebehoven | bestämd form |
| självhävdelsebehovens | bestämd form genitiv |


