publicerad: 2015
prägel
prägel
substantiv
~n präglar 1 avtryck t.ex. på mynt; stämpel2 framkallad beskaffenhet, särart
| Singular | |
|---|---|
| en prägel | obestämd form |
| en prägels | obestämd form genitiv |
| prägeln | bestämd form |
| prägelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| präglar | obestämd form |
| präglars | obestämd form genitiv |
| präglarna | bestämd form |
| präglarnas | bestämd form genitiv |


