publicerad: 2015
prång
prång
substantiv
~et; pl. ~ • trång gång; vrå
| Singular | |
|---|---|
| ett prång | obestämd form |
| ett prångs | obestämd form genitiv |
| prånget | bestämd form |
| prångets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prång | obestämd form |
| prångs | obestämd form genitiv |
| prången | bestämd form |
| prångens | bestämd form genitiv |


