publicerad: 2015
prånglare
prångl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. prånglarna prångla
| Singular | |
|---|---|
| en prånglare | obestämd form |
| en prånglares | obestämd form genitiv |
| prånglaren | bestämd form |
| prånglarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prånglare | obestämd form |
| prånglares | obestämd form genitiv |
| prånglarna | bestämd form |
| prånglarnas | bestämd form genitiv |


