publicerad: 2015
banditspel
band·it|spel
substantiv
~et; pl. ~ • spel på enarmad bandit; till spel 2
| Singular | |
|---|---|
| ett banditspel | obestämd form |
| ett banditspels | obestämd form genitiv |
| banditspelet | bestämd form |
| banditspelets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| banditspel | obestämd form |
| banditspels | obestämd form genitiv |
| banditspelen | bestämd form |
| banditspelens | bestämd form genitiv |


