publicerad: 2015
belägring
be·lägr·ing
substantiv
~en ~ar belägra
| Singular | |
|---|---|
| en belägring | obestämd form |
| en belägrings | obestämd form genitiv |
| belägringen | bestämd form |
| belägringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| belägringar | obestämd form |
| belägringars | obestämd form genitiv |
| belägringarna | bestämd form |
| belägringarnas | bestämd form genitiv |


