publicerad: 2015
benstomme
ben|stomme
substantiv
~n ‑stommar ben 1 stomme
| Singular | |
|---|---|
| en benstomme | obestämd form |
| en benstommes | obestämd form genitiv |
| benstommen | bestämd form |
| benstommens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| benstommar | obestämd form |
| benstommars | obestämd form genitiv |
| benstommarna | bestämd form |
| benstommarnas | bestämd form genitiv |


