publicerad: 2015
bevisföring
be·vis|för·ing
substantiv
~en ~ar • ⟨jur.⟩ bevis 1 -föring
| Singular | |
|---|---|
| en bevisföring | obestämd form |
| en bevisförings | obestämd form genitiv |
| bevisföringen | bestämd form |
| bevisföringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bevisföringar | obestämd form |
| bevisföringars | obestämd form genitiv |
| bevisföringarna | bestämd form |
| bevisföringarnas | bestämd form genitiv |


