publicerad: 2015
beviskedja
be·vis|kedja
substantiv
~n ‑kedjor • ⟨jur.⟩ bevis 1 1kedja
| Singular | |
|---|---|
| en beviskedja | obestämd form |
| en beviskedjas | obestämd form genitiv |
| beviskedjan | bestämd form |
| beviskedjans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| beviskedjor | obestämd form |
| beviskedjors | obestämd form genitiv |
| beviskedjorna | bestämd form |
| beviskedjornas | bestämd form genitiv |


