publicerad: 2015
bevismaterial
be·vis|materi·al
substantiv
~et; pl. ~ • ⟨jur.⟩ åklagarens bevismaterial
| Singular | |
|---|---|
| ett bevismaterial | obestämd form |
| ett bevismaterials | obestämd form genitiv |
| bevismaterialet | bestämd form |
| bevismaterialets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bevismaterial | obestämd form |
| bevismaterials | obestämd form genitiv |
| bevismaterialen | bestämd form |
| bevismaterialens | bestämd form genitiv |


