publicerad: 2015
brio
brio
[bri´o]
substantiv
~n • livlighet, glöd; elegans: han löste problemet med brio
| Singular | |
|---|---|
| en brio | obestämd form |
| en brios | obestämd form genitiv |
| brion | bestämd form |
| brions | bestämd form genitiv |


