publicerad: 2015
defloration
de·flor·at·ion
substantiv
~en ~er • ⟨ngt åld.⟩ till deflorera
| Singular | |
|---|---|
| en defloration | obestämd form |
| en deflorations | obestämd form genitiv |
| deflorationen | bestämd form |
| deflorationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| deflorationer | obestämd form |
| deflorationers | obestämd form genitiv |
| deflorationerna | bestämd form |
| deflorationernas | bestämd form genitiv |


