publicerad: 2015
deflorera
de·flor·era
verb
~de ~t • ⟨åld.⟩ ha samlag med en kvinna som inte haft samlag förut
| Finita former | |
|---|---|
| deflorerar | presens aktiv |
| defloreras | presens passiv |
| deflorerade | preteritum aktiv |
| deflorerades | preteritum passiv |
| deflorera | imperativ aktiv |
| Infinita former | |
| att deflorera | infinitiv aktiv |
| att defloreras | infinitiv passiv |
| har/hade deflorerat | supinum aktiv |
| har/hade deflorerats | supinum passiv |
| Presens particip | |
| deflorerande | |
| Perfekt particip | |
| en deflorerad + substantiv | |
| ett deflorerat + substantiv | |
| den/det/de deflorerade + substantiv | |


