publicerad: 2015
deflorering
de·flor·er·ing
substantiv
~en • ⟨ngt åld.⟩ deflorera
| Singular | |
|---|---|
| en deflorering | obestämd form |
| en deflorerings | obestämd form genitiv |
| defloreringen | bestämd form |
| defloreringens | bestämd form genitiv |


