publicerad: 2015
deklamatör
de·klam·at·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er deklamera
| Singular | |
|---|---|
| en deklamatör | obestämd form |
| en deklamatörs | obestämd form genitiv |
| deklamatören | bestämd form |
| deklamatörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| deklamatörer | obestämd form |
| deklamatörers | obestämd form genitiv |
| deklamatörerna | bestämd form |
| deklamatörernas | bestämd form genitiv |


