publicerad: 2015
förvillelse
för·vill·else
substantiv
~n ~r förvilla
| Singular | |
|---|---|
| en förvillelse | obestämd form |
| en förvillelses | obestämd form genitiv |
| förvillelsen | bestämd form |
| förvillelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förvillelser | obestämd form |
| förvillelsers | obestämd form genitiv |
| förvillelserna | bestämd form |
| förvillelsernas | bestämd form genitiv |


