publicerad: 2015
harang
har·ang
[‑aŋ´]
substantiv
~en ~er • högtidlig ramsa, ordsvammel
| Singular | |
|---|---|
| en harang | obestämd form |
| en harangs | obestämd form genitiv |
| harangen | bestämd form |
| harangens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| haranger | obestämd form |
| harangers | obestämd form genitiv |
| harangerna | bestämd form |
| harangernas | bestämd form genitiv |


