publicerad: 2015
horeri
hor·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • ⟨starkt vard.⟩ hor
| Singular | |
|---|---|
| ett horeri | obestämd form |
| ett horeris | obestämd form genitiv |
| horeriet | bestämd form |
| horeriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| horerier | obestämd form |
| horeriers | obestämd form genitiv |
| horerierna | bestämd form |
| horeriernas | bestämd form genitiv |


