publicerad: 2015
identitetskris
id·ent·itets|kris
substantiv
~en ~er • till identitet 2 1kris
| Singular | |
|---|---|
| en identitetskris | obestämd form |
| en identitetskris | obestämd form genitiv |
| identitetskrisen | bestämd form |
| identitetskrisens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| identitetskriser | obestämd form |
| identitetskrisers | obestämd form genitiv |
| identitetskriserna | bestämd form |
| identitetskrisernas | bestämd form genitiv |


